Børkop Vandmølle - mølleri & Farbror Svends Samling
Afstand: 10.25 Km
Børkop Vandmølle kan dateres tilbage til det 16. århundrede. Møllen er en fuldt fungerende vandhjulsmølle af gearkassetypen, der maler både gryn og mel. I det lokalhistoriske museum ”Farbror Svends Samling” i den gamle svinestald kan du se husholdnings-, landbrugs- og håndværksredskaber fra gammel tid.
I det tidligere stuehus findes en gourmet-restaurant, hvor der er mulighed for at indtage et udsøgt måltid. Museet og Møllen er åbent hver weekend og helligdage i sommerhalvåret fra kl. 14.00 til 17.00. I samme tidsrum kører vandmøllen, og mølleren sælger friskmalet mel og gryn.
Entré og rundvisning er gratis i de angivne åbningstider. Uden for åbningstiderne kan der arrangeres guidede gruppeture. Nærmere oplysninger om pris kan ses på https://www.borkopvandmolle.dk/.
Opdateret af: Destination Trekantområdet – VisitVejle | visitvejle@vejle.dk