Kulturkasernen

Afstand: 0.99 Km

Fremtidens mødested for kunst, kultur og kreativt iværksætteri.

Kulturkasernen i Fredericia: Plads til kreativitet

På Fredericias nye kulturkaserne er der fokus på kreativitet, udvikling og iværksætteri!

Kulturkasernen rummer i dag et bredt udvalg af forskellige workspaces for aldersgrupper i alle aldre. Alt lige fra esport til lokalarkiv og Fredericia Musicalteater er repræsenteret på den gamle kaserne.

Fra Bülows Kaserne til Kulturkasernen

Da Kulturkasernen skulle have sit navn, var det ikke svært at finde den helt rette betegnelse. Det kulturelle centrum ligger nemlig i den gamle Bülows Kasernes lokaler, som i dag er omdannet og renoveret, så de kan rumme forskellige et væld af forskellige aktiviteter.

Udover at være masser af plads, gode faciliteter og en stor kasernegård fyldt med muligheder har Bülows Kaserne også en helt unik beliggenhed med udsigt til Lillebælt og Østerstrand.

Fællesspisning, udstillinger og åbne værksteder

Allerede i dag rummer Kulturkasernen flere forskellige aktiviteter for borgerne og besøgende i Fredericia. Målet er at skabe et nyt rum for aktive fællesskaber for både store og små. Kom fx med til fællesspisning på kasernen, oplev udstillinger eller deltag i kreative åbne værksteder.

Se alle events og aktiviteter på Kulturkasernen på Kulturkasernens Facebook-side og Instagram-profil.

Fredericia Lokalhistorisk Arkiv og Fredericia Esport under samme tag

Kulturkasernen er et samlingspunkt, som spænder bredt. I den gamle kasernes lokaler finder man nemlig både Fredericia Lokalhistorisk Arkiv i helt nyrenoverede og opdaterede lokaler med tilhørende faciliteter til at arbejde med det spændende arkivmateriale.

Kasernebygningerne er også base for den lokale e-sportsforening Fredericia Esport, der afholder arrangementer, turneringer og træninger for klubbens medlemmer og e-sports-interesserede.

Et samlingspunkt for Scenekunst: Fredericia Musicalteater, Teater Malstrøm og Eksercerhuset

Et af de kreative elementer, der fylder meget på Kulturkasernen er scenekunst, teater og musik. Med status som "Danmarks Musicalby", hjemsted for Det Danske Musicalakademi og med en blomstrende teater- og musikscene er det naturligt, at Kulturkasernen rummer flere øvelokaler, opbevaring og værksteder for byens teatre.

Både Fredericia Musicalteater og det lokale Teater Malstrøm bruger bygningerne, ligesom at kasernens gamle eksercerhus i dag er omdannet til et af byens store spillesteder Eksercerhuset.

Bülows Makerspace

Bülows Makerspace er Fredericias helt eget iværksætterhub for unge i alle aldre. Her kan børn og unge prøve kræfter med 3D-printere og andre former for teknologi og produktionsprocesser til ugentlige åbne værksteder, dyrke iværksætteri som hobby og deltage i mange forskellige events og workshops.

Bülows Makerspace har også samarbejde med Fredericias institutioner og skoler om at uddanne byens unge i teknologiforståelse, produktion og iværksætteri.

Læs mere om Bülow Makerspace og fremtidige aktiviteter her!

Fremtiden for Kulturkasernen

Kulturkasernen i Fredericia er et større projekt som stadig er under udvikling. Målet er at skabe et åbent kulturhus med forskellige værksteder, produktionområder for kreative erhverv, foreningslokaler og nye, aktive fællesskaber.

Projektet en del af Fredericias Vision 2033. Læs mere om planerne for Kulturkasernen her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#kulturkasernenfredericia #visitfredericia 



Opdateret af: Destination Trekantområdet – VisitFredericia  | turisme@fredericia.dk
Kulturkasernen Fotograf: Claus Fisker
Kulturkasernen Fotograf: Claus Fisker
Kulturkasernen Fotograf: Claus Fisker