NYHED: Byvandring tager dig helt tæt på Kanalbyen
Fredericias nye bydel Kanalbyen er et helt særligt sted - men kender du til områdets grundlæggelse, tankerne bag de forskellige kvarterer og overvejelserne undervejs i byggeprocessen?
På Kanalbyens nye byvandring bliver du klogere på det hele mens du oplever områdets fantastiske arkitektoniske udtryk.
Vidste du, at Kanalbyen også har en kunstvandring? Læs meget mere om kunstvandringen her!
Tankerne bag Kanalbyen - Fredericias nye bydel
Kanalbyen ligger med Lillebælt på den ene side og Fredericia centrum på den anden. Havneområdet, som tidligere husede industri er nu ved at blive omdannet til et grønt og urbant bebyggelses- og leveområde med plads til at udfolde sig.
Udforsk de spændende byrum gennem 5 hotspots
Hele fortællingen omkring Kanalbyen udfoldes gennem 5 arkitektoniske knudepunkter.
Du starter på Fisketorvet med fortællingen om industriområdet, som er blevet til en levende bydel, og kommer også undervejs til at høre om klimasikring og naturens særlige plads i området. Du lærer også om Fredericias oprindelige masterplan fra 1600-tallet, som danner hele grundlaget for Kanalbyen og om et helt særligt kongeligt punkt.
Læs mere om Kanalbyens byvandring her!
Oplev byvandringen alene eller med din familie - lige når du har lyst
På Kanalbyens byvandring er du ikke afhængig af en guide - vandringen foregår på egen hånd, så du kan komme af sted, lige når du har lyst!
Du kan følge vandringens guide via det online kort eller du kan downloade guiden på forhånd eller printe den ud og tage den med. Det er den perfekt måde, at opleve Kanalbyen på!
Find guiden til byvandringen her eller via den blå boks til højre!
Opdag Fredericias mange tilbud
Har du brug for en forfriskning eller noget at spise efter din tur, findes der et væld af hyggelige cafeer og gode spisesteder i kort gåafstand.
Er du frisk på mere kan du også besøge Fredericia Vold, et af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg eller opdage den fantastiske udsigt over Lillebælt fra toppen af Det Hvide Vandtårn.
Se alt hvad Fredericia har at byde på her!
Se, hvad andre deler på Instagram
#kanalbyenfredericia #visitfredericia
Opdateret af: Destination Trekantområdet – VisitFredericia | turisme@fredericia.dk